Øst-Sjællands
Flyveklub

Grøn omstilling

Øst-Sjællands Flyveklub tilbyder medlemmerne adgang til Svæveflyvning, som er den mest bæredygtige luftsport, hvor flyene kan flyve i flere timer kun på solens energi. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Foreløbig har vi øget isoleringen af klubhuset og udskiftet oliefyr til varmepumpe. Et solcelleanlæg vil betyde vi bliver delvist selvforsynende og sparer omkostninger til energi og CO2. Klubbens levedygtighed forbedres markant da vi sparer driftsomkostninger og dermed er bedre rustet hvis der skulle opstå markante prisstigninger på energiområdet igen.

 

ØSF har i 2024 etableret et solcelleanlæg på 15 kWp med et tilhørende batteri på 16,6 kWh. Det er forventningen at anlægget vil kunne dække ca. halvdelen af klubbens energibehov.

 

Der er samtidig opsat 2 ladestandere til elbiler. Klubben oplever et stigende antal medlemmer som skifter til el-biler. Vi vurderer at det vil kunne fastholde medlemmer og tiltrække nye medlemmer og gæster til lokalområdet, når der er mulighed for at oplade bilen på klubbens område.

small_c_popup.png

Hvad kan vi hjælpe med?