Øst-Sjællands
Flyveklub

Bliv Pilot

Hvordan kommer du i gang?

For at sikre at dit skolingsforløb bliver en succes, mødes du med en instruktør til en præsentation af flyveskolen og uddannelsen.

Her afstemmer vi forventningerne og booker dine første flyvninger.

Flyveskolen

Flyveskolen er åben lørdag og søndag i hele sæsonen og fredag eftermiddag i juni, juli og august 

Klubben har ca. 20 dygtige instruktører

Skoleflyvning finder sted på klubbens 2-sædet ASK-21 og 1-sædet ASK-23

Forudsætninger

Du skal minimum være 14 år

Veje under 100 kg

Almindeligt godt helbred

Du lærer hurtigt og sikkert at flyve
  • Du starter med at lære at flyve i vores 2-sædede skolefly med en instruktør i bagsædet. 
  • Vi følger et træningsprogram, der er godkendt af trafikstyrelsen.
  • I starten er fokus på at lære at flyve flyet. Under disse ture lærer du selv at styre flyets fart og kurs. Instruktøren er ansvarlig for både start og landinger, men undervejs overtager du gradvist landingerne.
  • Du behersker nu de basale flyvemanøvrer, og nu skal du lære at spilstarte. Du træner starter, landinger og finpudser dine færdigheder.
  • Træningsprogrammet bringer dig igennem hele uddannelsesforløbet, så du sikkert kan starte og lande et svævefly.  
SOLO
  • Inden du kan flyve solo skal du forbi en flyvelæge og få udstedt en Medical Class II eller LAPL. (Kræver almindeligt godt helbred)
  • Når du har bestået alle de grundlæggende øvelser i træningsprogrammet og instruktørerne er overbeviste om at du kan klare det, får du lov til at flyve solo.
  • Det kræver i gennemsnit 70-100 starter og det kan gøres på 3-6 måneder.
  • Alle piloter kan huske deres første soloflyvning. Det er stor oplevelse. Solopiloten får bla. en buket af markens blomster af sine kammerater
  • Efter din soloflyvning træner du videre på klubbens 1-sædede skolefly (ASK23) frem mod certifikatet
SVÆVEFLYVE CERTIFIKAT
  • Efter de første 3-6 måneder har du sandsynligvis fløjet solo og du er nu i stand til at flyve selv og du træner frem imod at få dit SPL certifikat (Sailplane license)
  • Du skal flyve minimum 8 timer og 30 starter og bestå en teoriprøve før du kan komme til en skill test, som er den sidste praktiske prøve før du får dit certifikat 
  • Klubbens teoriundervisning foregår i perioden november – marts. Prøven er skriftlig (multiple choice).
ØKONOMI

Et svæveflyvecertifikat koster typisk 15-20.000 fordelt over 1-2 år, hvilket er meget billigere end et PPL certifikat til motorfly, som typisk koster omkring 125.000 kr.
Årsagen til at vi kan holde prisen nede er at alle opgaver i klubben løses af frivillige kræfter og at vi forventer alle medlemmer bidrager. 

Den samlede omkostning består af:

  • Indskud til klubben. Du betaler et beløb som bidrag til klubbens investeringer i fly, jord og bygninger
  • Der betales kontingent til klubben hver måned og startafgifter for det antal starter som du har fløjet
  • Der kommer nogle engangsudgifter i forbindelse med uddannelsen. Det er til helbredsundersøgelse, teoribøger og gebyrer til Trafikstyrelsen.

Aspirant

kr. 819 Månedlig
  • Inkl. skolingspakke (200kr/md)
  • 55,- kr. pr. spilstart
  • Fri flyvning på tosædet skolefly
  • Fri flyvning ensædet skolefly

Junior

kr. 570 Månedlig
  • Inkl. skolingspakke (200kr/md)
  • 55,- kr. pr. spilstart
  • Fri flyvning på tosædet skolefly
  • Fri flyvning ensædet skolefly
14 - 20 år
small_c_popup.png

Hvad kan vi hjælpe med?